Mød de fri­villige

Her kan du læse lidt om de frivillige, som du kan møde i Ungeuniverset

  • Bente

    Jeg hedder Bente Thorup

    Jeg er frivillig fordi...

    Jeg har selv prøvet at have det rigtig dårligt og miste håbet.

    Jeg er blevet frivillig fordi jeg har erfaret, at det er så vigtigt, at vi snakker højt om det og deler det med hinanden. Lige så vigtigt er det, at vi får nogle redskaber til at tackle de ting, som kan være svære her i livet.

    Det giver mig...

    Jeg glædes, når jeg oplever, at mine livserfaringer kan bidrage til at andre også får det bedre. Så giver det, jeg har været igennem, pludselig mere mening. 

    Du kan møde mig...

    Du kan møde mig på Lær at tackle-kurserne for unge

  • Rasmus

    Jeg hedder Rasmus Nyeng

    Jeg er frivillig fordi...

    Jeg er frivillig fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre, det giver glæde, at vi i en verden hvor økonomi styrer næsten alt, kan støtte hinanden uden økonomiske interesser.

    Vi gør det kun fordi vi ønsker et andet menneske det aller bedste

    Det giver mig...

    Og det giver mig et utroligt højt håb for en bedre verden og at det vi gør, gør en forskel.

    Du kan møde mig...

    Du kan møde mig på Lær at tackle-kurserne for unge. 

     

  • Alexander

    Jeg hedder Alexander Sørensen

    Jeg er frivillig fordi...

    Jeg er frivillig fordi, jeg mener det er mega vigtigt at vi alle hjælper hinanden og samler hinanden op, når vi har brug for det. Jeg brænder for at hjælpe mennesker, så hvorfor ikke bruge min egne personlige erfaringer, til at hjælpe andre? :)

    Det giver mig...

    Og det giver mig livskvalitet, selvtillid, overskud, personlig udvikling og jeg synes, det er enormt givende. Jeg får mindst lige så meget ud af hver kursus, som mine kursister.

     

  • Dorte

    Mit navn er Dorte og jeg er 44 år gammel. Jeg er frivillig instruktør på Lær at tackle angst og depression kurser i Vejle.

    Jeg er frivillig fordi...

    Min baggrund for at være frivillig, er først og fremmest min egen personlig erfaring med psykiske lidelser.

    Jeg ved, hvor svært det er at være ramt psykisk og stå alene med det.

    Det giver mig...

    Det giver derfor rigtig god mening for mig, at give unge den støttende og lyttende person, som jeg selv manglede, da jeg stod i en svær teenagertid.

    At kunne bidrage til at de unge bliver bedre til at forstå og hjælpe sig selv til mere livsglæde er utrolig givtig for mig.

    En ekstra bonus ved at være frivillig, er at jeg får lov til at arbejde sammen med andre mennesker, der også brænder for at rådgive børn og unge.

    Jeg lærer hele tiden noget nyt om, hvordan vi i kontakten til andre mennesker udvikler os og lever i tro mod vores værdier.

  • Thea

    Jeg hedder Thea Valentin, og elsker mit job som frivillig for kurset “lær at tackle - angst og depression”.

    Jeg er frivillig fordi...

    Jeg elsker følelsen af at give, og så får man samtidig noget tilbage. Ved at undervise lærer jeg kun mere om, hvordan man kan tackle diverse situationer, fordi man får så mange snakke med de forskellige kursister. 

    Det giver mig...

    Når man møder andre, der står i en situation man selv kan nikke genkendende til, så skabes der automatisk en respekt og forståelse for hinanden. 

  • Shasmina

    Jeg hedder Shasmina. 

    Jeg er frivillig fordi...

    der sker noget ganske særligt ved ens relation, når personen på den anden side, ved at man ikke får løn, men er der kun fordi man vil dem.    

    Det giver mig...

    Og det giver mig energi og glæde at støtte andre i at få det lidt nemmere i deres hverdag. Samtidig er det fantastisk med et rum, hvor der frit kan tales om de ting, der er svære i live.

  • Maria

    Jeg hedder Maria.

    Jeg er frivillig fordi...

    Jeg gerne vil hjælpe andre mennesker ved at give noget af min tid, mit nærvær, og mine liverfaringer.

    Det giver mig...

    En følelse af mening, når jeg kan hjælpe andre til at finde vej i livet med stort og småt​