Mød de frivillige
Her kan du læse lidt om de frivillige, som du kan møde i Ungeuniverset
-
Rasmus
Jeg hedder Rasmus Nyeng
Jeg er frivillig fordi...
Jeg er frivillig fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre, det giver glæde, at vi i en verden hvor økonomi styrer næsten alt, kan støtte hinanden uden økonomiske interesser.
Vi gør det kun fordi vi ønsker et andet menneske det aller bedste
Det giver mig...
Og det giver mig et utroligt højt håb for en bedre verden og at det vi gør, gør en forskel.
Du kan møde mig...
Du kan møde mig på Lær at tackle-kurserne for unge.
-
Alexander
Jeg hedder Alexander Sørensen
Jeg er frivillig fordi...
Jeg er frivillig fordi, jeg mener det er mega vigtigt at vi alle hjælper hinanden og samler hinanden op, når vi har brug for det. Jeg brænder for at hjælpe mennesker, så hvorfor ikke bruge min egne personlige erfaringer, til at hjælpe andre? :)
Det giver mig...
Og det giver mig livskvalitet, selvtillid, overskud, personlig udvikling og jeg synes, det er enormt givende. Jeg får mindst lige så meget ud af hver kursus, som mine kursister.
-
Dorte
Mit navn er Dorte og jeg er 44 år gammel. Jeg er frivillig instruktør på Lær at tackle angst og depression kurser i Vejle.
Jeg er frivillig fordi...
Min baggrund for at være frivillig, er først og fremmest min egen personlig erfaring med psykiske lidelser.
Jeg ved, hvor svært det er at være ramt psykisk og stå alene med det.
Det giver mig...
Det giver derfor rigtig god mening for mig, at give unge den støttende og lyttende person, som jeg selv manglede, da jeg stod i en svær teenagertid.
At kunne bidrage til at de unge bliver bedre til at forstå og hjælpe sig selv til mere livsglæde er utrolig givtig for mig.
En ekstra bonus ved at være frivillig, er at jeg får lov til at arbejde sammen med andre mennesker, der også brænder for at rådgive børn og unge.
Jeg lærer hele tiden noget nyt om, hvordan vi i kontakten til andre mennesker udvikler os og lever i tro mod vores værdier.
-
Thea
Jeg hedder Thea Valentin, og elsker mit job som frivillig for kurset “lær at tackle - angst og depression”.
Jeg er frivillig fordi...
Jeg elsker følelsen af at give, og så får man samtidig noget tilbage. Ved at undervise lærer jeg kun mere om, hvordan man kan tackle diverse situationer, fordi man får så mange snakke med de forskellige kursister.
Det giver mig...
Når man møder andre, der står i en situation man selv kan nikke genkendende til, så skabes der automatisk en respekt og forståelse for hinanden.
-
Shasmina
Jeg hedder Shasmina.
Jeg er frivillig fordi...
der sker noget ganske særligt ved ens relation, når personen på den anden side, ved at man ikke får løn, men er der kun fordi man vil dem.
Det giver mig...
Og det giver mig energi og glæde at støtte andre i at få det lidt nemmere i deres hverdag. Samtidig er det fantastisk med et rum, hvor der frit kan tales om de ting, der er svære i live.
-
Maria
Jeg hedder Maria.
Jeg er frivillig fordi...
Jeg gerne vil hjælpe andre mennesker ved at give noget af min tid, mit nærvær, og mine liverfaringer.
Det giver mig...
En følelse af mening, når jeg kan hjælpe andre til at finde vej i livet med stort og småt
-
Alex
Jeg hedder Alex Sandfeldt.
Jeg er frivillig fordi...
Jeg brænder for at hjælpe andre, som har stået i lignende situationer, som jeg har.
Jeg tror på en bedre verden og kun sammen kan vi skabe den. Livet er ikke altid nemt for nogen af os, men står man med en anden, kan det være lidt lettere at komme igennem.
I mine egne sværeste tider, manglede jeg virkelig en at se op til. Så i dag kæmper jeg for at kunne være den for andre, jeg selv manglede, da jeg havde allermest brug for det.
Jeg ønsker at bidrage til et trygt rum, med plads til alle, hvor forskelligheder kan blive omfavnet. Jeg ville gerne vise andre, at det ikke er en dårlig ting at være ”anderledes”. At leve som os selv, er en kæmpe styrke.
Det giver mig:
Et håb for fremtiden og den verden, vi lever i.
Der er intet mere givende for mig, end at se så mange passionerede mennesker, stå sammen i et fællesskab, om den samme vision. Jeg mærker at gøre en forskel for andre, og igennem det, ser jeg også en mening med de ting jeg selv har oplevet.
Jeg elsker mit frivillige arbejde, mere end noget andet. Det giver mig en stor inspiration hver dag, til at blive en bedre version af mig selv.
Jeg er dybt taknemmelig, for den selvindsigt og livsglæde det giver mig.
Jeg havde ikke været den samme person uden.
-
Mia
Jeg hedder Mia Kroggaard Wonsyld.
Jeg er frivillig fordi...
Jeg tror på, at de bedste resultater sker i samarbejde med nogle man kan spejle sig i.
Jeg brænder for gå ved siden af unge mennesker der, ligesom jeg selv, skal tackle angst og depression.
Det giver mig...
en tro på, at vi kan inspirere hinanden. Og helt personligt giver det mig et skub i min egen proces.
Du kan møde mig...
Du kan møde mig på Lær at tackle angst og depression for unge under 18 år.